For 10. år i træk inviterede DKF med Peter Unold som initiativtager i Kristi Himmelfartsferien til kajaktur Bælthavet rundt. Forudsætningerne for tilmeldingen var meget simple. Man skulle kunne klare sig selv under åbne kryds, man skulle medbringe udstyr og mad til fire dages tur og til sidst stå klar til roning på stranden i Hov torsdag morgen kl. 9.

Det var derfor med spænding, at jeg onsdag aften mødte op på stranden i Hov. Hurtigt fandt jeg dog to kajakfolk, der viste sig at være Thomas og Marcel, der kom fra Bremen for at deltage i turen. Vi  var enige om at vente med at slå vores telte op på stranden, til mørket havde lagt sig lidt mere. Og mens vi kunne betragte Samsø trafikken, samt se nogle legende marsvin ret foran standen, dukkede Jan og Bjørn fra henholdsvis Køge og Vedbæk kajakklub op. Vi blev således fem små telte på standen denne nat.

Dag 1

Fra Hov til Staksrode Skov i Vejle Fjord (44,6 km)

Vi stod op til tæt tåge. Efter morgenmaden dukkede Peter og Øystein op, og vi var således 7 roere, der i tæt tåge og vindstille lagde ud fra Hov kort efter en fælles briefing, der som aftalt fandt sted kl. 9. Vi passerede Søby rev og Kalsenakke, og mens vi passerede Horsens Fjord tæt forbi Hjarnø, fik solen tågen til at lette, samtidig med, at det luftede lidt. På As Hoved gjorde vi frokostpause på læsiden, hvor vi fandt en skrænt med den flotteste udsigt. Det våde kajaktøj blev hurtigt skiftet med tørt fra kajakkerne, så frokosten kunne indtaget uden at skulle fryse. Den modsatte procedure efter endt pause er knap så spændende, når det våde tøj, der langt fra føles varmt igen skal på. Da et par af turdeltagerne havde glemt noget af provianten hjemme, lagde vi kort ind om havnen i Juelsminde, inden turen gik videre til Vejle Fjord, hvor vi fandt en naturlejrplads i Staksrode Skov. 

Dag 2

Staksrode Skov til Fyns Hoved. (48,5 km).

Vi vågnede op til en noget mere blæsende dag med 8-9 sek/m. Heldigvis kom vinden fra vest, hvilket betød, at vi havde den lige i ryggen. Dagens første etape var det åbne kryds på ca. tyve kilometer over til Æbleø på Fyn. Der var på denne strækning rigtig mange gode surf. På GPS'en kunne jeg aflæse, at mine gamle North Shore, der bestemt ikke er en kajak optimeret for fart, havde haft en max-hastighed på 19km/t. Jan kunne i sin noget hurtigere Inuk melde om en max-hastighed tæt på 27km/t, så det var lidt af en Tivolioplevelse at have over så lang afstand. På Æbleø gjorde vi kort holdt på en meget idyllisk strand. Havde planen ikke været at nå Fyns Hoved, havde øen bestemt været et længere besøg værd. Vi fortsatte videre til Agernæs, hvor vi i klitterne fandt en lækrog til vores frokost, samt nogle træer til det våde tøj. Efter frokost havde vi igen et åbent kryds frem til Fyns Hoved. Vinden holdt sig på de 8-9 sek/m og den kom fortsat rent fra vest, hvilket gav os fine surfbølger at lege på. Både nord og syd for os kunne vi se mørke skyer, enkelte gange med torden, hvilket henledte vores samtale på en golfspiller, der i sidste uge blev dræbt af lynet. Vi var lidt i tvivl om, hvor risikabelt det ville være at sidde og fægte med en kulfiberpagaj midt i Bælthavet under et tordenvejr. Heldigvis slap vi med kun nogle enkelte dråber. Alt i alt en super rotur på små 50km med ren rygvind og fine medbølger. Det er ikke tit, man har de betingelser. På Fyns Hoved fandt vi en af Skov og Naturstyrelsens lejrpladser. Peter tjekkede vejrudsigten, der lovede op til 14 sek/m næste dag, hvorfor det allerede om aftenen blev besluttet, at vi ville sove længe og afvente vejret. En aften med 7 kajakroere kan hurtigt udvikle sig til noget kajaknørderi, hvilket dog var ganske hyggeligt i det gode selskab. Ikke mindst var det - som medlem af en nystartet klub - spændende at høre, hvorledes andre klubber organiserede sig mht aktiviteter, uddannelse, roregler, udlån osv. 

Dag 3

Fyns Hoved – Issehoved (50,4 km)

Vi vågnede ved, at en vindstyrke 6 ruskede godt i vores telte, der ellers lå i læ mellem træerne. Bælthavet nord for Fyns Hoved var dækket af skum. Det mest positive var, at vores rotøj den eneste gang på turen var knastørt, da det senere skulle iføres. Peter kunne igen via sin telefon, der kunne gå online og tjekke sejlervejret på DMI, hvilket vi alle måtte konstaterer var vældig smart på sådan en tur, meddele, at vinden ville aftage og fra kl 14 have nået vindstyrke 4. Det blev derfor besluttet, at vi skulle sidde klar i kajakkerne kl 12 for at give os ud på det 16 km lange kryds til sydspidsen af Samsø, og at vi ville ro roligt for ikke at bruge for mange kræfter i den stærke sidevind. Vi var flere, der sad lidt tvivlende i kajakkerne kl 12. Hvor sikre var nu de vejrudsigter? Men Peter, der har stor erfaring med åbne kryds, var ikke det mindste i tvivl. Vi var da heller ikke kommet særlig langt fri af Fyns Hoved, før der blev langt mellem skumsprøjtene, og vi havde et fint kryds i roligt tempo frem til Lushage, hvor vi tog et kvarters tissepause. Det var igen på dette kryds rigtig godt at konstatere gruppens gode disciplin mht. til at ro samlet. Det er ikke altid en selvfølge i grupper, særligt ikke når det blæser, og man hurtig kan blive spredt. På hele turen skiftedes vi til at være navigatører, mens det var resten af gruppens pligt at holde sig i nærheden af den aktuelle navigatør. Det fungerede på hele turen rigtig godt. I Ballen havn tog vi vores frokost, inden vi begav os ud på dagens sidste stræk, der endte på Issehoved, hvor vi omkring kl 22 kunne slå telte op og lave aftensmad – igen i noget af Danmarks flotteste natur, som vi fik set rigtig meget af på denne tur. 

Dag 4

Issehoved – Hov (23,5 km)

Vi havde aftalt at stå tidligt op, så vi kunne være klar i kajakkerne kl. 8. Vi var flere, der skulle ud at køre efter endt roning og derfor ville sætte pris på ikke at komme alt for sent hjem. Vi roede ned langs Samsøs vestkyst inden vi krydsede over til Tunø for der at gøre et kortere holdt. Tunø er kendetegnet ved, at der slet ingen biler er, og det faldt tydeligt i øjnene, da vi fra vandet kunne se øens campingplads, der som noget helt særligt for danske campingpladser var befolket af telte og ikke campingvogne. Havnen var fyldt af sejlere – flest fra Århus – hvoraf mange lige skulle ned og have en snak om kajakroning i farvandet. Turens sidste kryds blev på små 13 km fra Tunø til Hov. I Hov fik vi skiftet tøj og pakket kajakkerne på vores biler, inden vi samledes ved havnens kiosk og fik en is og takkede for en særdeles dejlig tur. Selv kan jeg kun konstatere, at den slags ture er et rigtig boost oven på den megen aleneroning i Fjordene omkring Jægerspris. Jeg fik set nogle rigtig smukke sider af Danmark, jeg ikke før havde set. Glædet mig over mit udstyr, mit telt, min trangia og min kajak, der så fuldt ud klarede opgaven, og ikke mindst det rigtig gode selskab på turen. Jeg er kort sagt endnu engang blevet bekræftet i, at havakajakroning er en rigtig dejlig sport, og jeg glæder mig til den næste lignende tur. 

Bjørn